fredag den 5. juni 2009

Billeder fra Xi'an

Jeg har haft problemer med at bruge min blog, da Kina pt. blokerer Blogger (det kan man dog godt snyde sig uden om med det rette program).

Men her er der, endelig, et link til mit billedalbum fra da resten af holdet og jeg var i Xi'an for ca. en måned siden:

http://www.facebook.com/album.php?aid=78642&id=783497995&l=788119d499

Enjoy!

torsdag den 30. april 2009

Påskeferie i Shanghai

Så har jeg været afsted på eventyr igen – hvem havde troet, at der skulle blive så rig mulighed for at rejse rundt allerede inden frimåneden. Det er dejligt at komme uden for Tianjin og se, hvad der rører sig andre steder i dette store land!


Fra fredag den 9. april til tirsdag den 14. april har jeg været på påskeferie i intet mindre end hypermoderne Shanghai – Kinas befolkningsmæssigt største by med 18 mio. indbyggere samt masser af skyskrabere! Sammen med Ea, Bama, Ann-Charlotte og Kenneth tog jeg torsdag aften på en 1498 km lang togrejse. Vi havde fået billetter på hardsleeper (hvor man faktisk ligger ganske behageligt) til ca. 250 kr. pr. vej. Efter lidt hygge i togets fællesgang, som blandt andet indebar tørrede søde kartofler, som jeg har udviklet en mildt afhængighed af, og snak med en nordkineser (man kommer faktisk ganske langt med lidt kinesiske gloser og kreative fagter) lagde vi os til at sove i vores respektive kupéer – og 10½ time senere vågnede vi til solopgang over Shanghai!


Undskyld, hvor ligger...?”

Den første dag blev lidt kaotisk. Vi havde ikke helt fået planlagt vores rute, hvilket nok er en smule naivt i en storby som Shanghai. Det meste af dagen gik derfor med at vandre rundt og prøve at orientere os, men det er selvfølgelig også en måde at få set byen på. Blandt andet passerede vi Kinas højeste skyskraber, som er én af de højeste i verden: Financial Center, som med sine 100 etager strækker sig langt op i himlen. På en tåget morgen kunne vi ikke engang se toppen af bygningen. Ea og jeg tog senere på ugen op i skyskraberen. Vi fik lov (eller hvad man skal kalde det) til at gå til 55. etage, og det var lige før jeg kunne mærke bygningen gynge!


Sent på eftermiddagen lykkedes det os endelig at finde frem til vores oprindelige mål: en sejltur på floden Huangpu, som snor sig gennem Shanghai. Det var en dejlig tur med en smuk udsigt: På den ene side lå The Bund, Shanghais berømte havnepromenade med forskellige halv-gamle, halv-kommunistiske flotte bygninger; på den anden side strakte de hundredmeter høje skyskrabere sig mod himlen i Pudongområdet – Shanghais nyeste bydel, som også er der hvor vi havde indkvarteret os på det hyggelige Beehome International Hostel.

Inden sejlturen havde vi fået os en gang lækker gademad (de af os som lystede det, i hvert fald), og været en ca. 3 minutter lang tur gennem en neonoplyst The Bund Sightseing-tunnel – som vist egentlig bare er en måde at lokke penge ud af turister på.


Dagen sluttede med en hyggelig aftentur. De tre andre ville tage en taxa hjem (det viste sig dog, at det er temmelig svært at få fat på en taxa i Shanghai), mens Ea og jeg tog på jagt efter metroen. Efterhånden som mørket faldt på blev udsigten over byen flottere og flottere. Det kan godt være, at det ikke gør noget for CO2-udslippet med al den oplysning – men flot, det ser det altså ud med alle de lysfyldte bygninger!

Lige som vi nærmede os metrostationen mødte vi en kineser (“Jay”?), som inviterede os op at se en udstilling af kinesisk kunst, som han havde været med til at samle. Det var rigtig fine malerier, og det var spændende at få lidt viden om den kinesiske kunst og dens symboler. Som en venlig gestus gav han os hver et stykke rispapir hvor han skrev vores navne og et ønske for os med kalligrafi :) Vi endte da også begge med at have et lille kinesisk maleri til 120 kr. under armen. Flotte er de!


En tur i den gamle bydel

Er man interesseret i gammel kinesisk arkitektur, er Shanghai ikke det oplagte valg. Her bygges på livet løs og nyt fortrænger gammelt; i 1990'ernes byggeboom blev der brugt så mange kraner i Shanghai, at der var mangel i resten af Asien. Desuden har Shanghai længe været en international by delt mellem forskellige fremmede magter; man kan derfor finde både franske, italienske, russiske m.fl. bygninger i Shanghai, mens de traditionelle kinesiske, som man ser dem i Beijing, ikke lige er til at få øje på. Og dog! Lørdag, vores anden dag i den store by, brugte vi nemlig i den såkaldte gamle bydel. Mens resten af Shanghais centrum før 1949 var delt mellem fremmede magter, forblev denne bydel under kinesisk lovgivning og administration, og her boede (fortrinsvist) kineserne. Denne bydel findes stadig, så vi fem tog på udflugt ned af de smalle gader. På den turistede hovedgade i Den gamle Bydel blev der solgt alt lige fra jadesten til spisepinde, Maos Lille Røde og plakater med halvnøgne damer fra Shanghais prominente 1920'ere og 30'ere fra små forretninger i look-alike-Chinese-style bygninger. Vores udflugt endte i Yuyuan garden, en smuk gammel kinesisk have med vandløb og karper, små hjemmelavede bakker og flotte pavillioner. Haven er konstrueret i en nærmest veneziansk stil med mange små åløb, og må bestemt have været kilde til megen god afslapning og meditation for dens oprindelige ejere. Inden Kina blev en kommunistisk Folkerepublik i 1949 var haven privat ejendom for en prominent familie, men er efterfølgende blevet folkets ejendom - og en velbesøgt turistattraktion.


Om aftenen var vi et smut ude i Shanghais natteliv, på MAO Club. Da shanhajerne tilsyneladende går temmelig sent i byen (da kl. nærmede sig to var der stadig ikke rigtig liv på clubben), blev det dog ikke så vildt igen – vi skulle jo forholdsvist tidligt op og have noget ud af den næste dag!


People's Square, Propagandamuseum og kinesisk akrobatik

Søndag splittede vi os op fra morgenstunden: Mens A.C., Kenneth og Bama tog en tur i Shanghai-akvarium og op i det høje space-agtige TV-tårn, tog Ea og jeg subwayen til People Square, hvor målet var en tur på Shanghai Museum; et stort museum med mange historiske samlinger; bl.a. gamle mønter, jadefigurer, kinesiske ”Ming”-vaser (jeg ved ikke hvorfor vi kalder dem det, for der er jo mange af vaserne som ikke er fra Ming-tiden..), kinesisk kalligrafi, flotte gamle møbler og skulpturer. På vejen derhen kom vi også lige igennem en undergrund indrettet som det gamle Shanghai i 30'erne. Efter museumsbesøget og et en snak med forskellige kinesere (især de kinesiske turister var meget interesserede i at snakke), havde vi heldigvis lidt tid inden vi igen skulle mødes med de tre andre. Vi fandt en lille madbod, købte os nogle lækre pandekager med nudelfyld samt en pizzalignende ting, og slog os så ellers ned i det fantastiske vejr i Renmin Park – Folkets Park, for at betragte liv og stemning. Ahh!


Efter maden mødtes vi med de tre andre, for at tage ud til French Concession – en fransk bydel i Shanghai. Ifølge Lonely Planet og Rejsen Rundt i Kina – vores højt elskede guidebøger – er dette en af hightlights'ne i Shanghai. Måske var det fordi vi ikke havde den præcise adresse, måske er det fordi ingen af os rigtig ved, hvordan franske bygninger helt skiller sig ud fra andre europæiske bygninger - men i hvert fald er vi endnu ikke helt sikre på, hvad det rent faktisk er vi gik rundt og kiggede på. Ikke desto mindre bød besøget i French Concession på et af turens absolutte højdepunkter for mig: Vi besøgte et lille undseeligt museum med kommunistiske propaganda-plakater lige fra kommunisterne kom til magten og til helt efter Maos død i 1976. Det var fantastisk nærmest at kunne ”føle” historien, og se, hvordan plakaterne passer præcis med den udvikling, jeg har læst om mht. kommunismen i Kina; lige fra forholdet til USA og andre kommunistiske lande, til store perioder som Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen. Meget lærerigt, og jeg synes virkelig at det er fedt, når historie bliver til mere end noget man bare læser om. Når man kommer til at stå midt i blandt den! Jeg har haft det på samme måde andre gange i Shanghai (og Kina): flere steder har jeg set Maos Lille Røde til salg (primært til turister); både som ny, men også i brugte udgaver, hvor ivrige kommunistiske tilhængere har skrevet egne noter i. Jeg har også købt mig et lille billigt Mao-badge med hjem; det købte jeg på min sidste dag i Shanghai, i en lille antikforretning hvor der ifølge Lonely-bogen er en samling af 10.000 kommunistiske badges. Så mange kunne jeg dog ikke ligefrem få øje på..


Om aftenen var der endnu et punkt på programmet: Vi var inde og se akrobatik. Shanghais akrobater skal efter sigende være i verdensklasse, og selvom Kenneth, som dyrker akrobatik, ikke var vildt imponeret, var jeg helt solgt! Jeg synes simpelthen, at det var så smukt opført – underholdende og betagende fra ende til anden. Der var mange forskellige numre, bl.a. diablo, jonglering, linedans, slangemenneske, tallerkenshow, traditionel akrobatik og ”knivkasternummer”. Det hele (undtagen sidstnævnte som var ment som et sjovt indslag) var udført meget smukt og stemningsfuldt – nærmest balletagtigt, synes jeg. Slet ikke på samme måde, som vi ser det i cirkus i Danmark.

I Shanghai bliver der shoppet!

Mandag, som i øvrigt var den eneste dag hvor vejret ikke var så godt, var Bama, Ea, Kenneth og A.C.'s sidste dag i Shanghai. Jeg selv havde fået lov at rykke mit arbejde fra tirsdag til fredag, og havde derfor en ekstra dag i Shanghai.


Nå, men om morgenen var Ea og jeg oppe i World Financial Center, som jeg tidligere har omtalt. De tre andre havde jo allerede set den store by fra oven. Derefter var der ikke meget på programmet, udover et enkelt punkt: Shopping. Som den eneste by i Kina har Shanghai en H&M, og det skulle selvfølgelig udnyttes. Generelt er der masser af vestlige butikker både i Tianjin, men selvfølgelig i særdeleshed i Shanghai. Både Vero Moda, Gucci, Versace o.s.v. o.s.v. Men der er nu intet som gode, gamle, billige H&M. Jeg fik købt mig lidt sommertøj til min gardarobe: Shorts, leggings og en rød langærmet t-shirt. Det kunne klares for ca. 200 kr. Holdets vinden shop-amokker kom, som en lille bonusinfo, af med 10 gange så meget – men kunne til gengæld slæbe en hel taske tøj med tilbage til Tianjin! Mens de andre tog videre for at shoppe en smule mere, inden de skulle med toget tilbage til Tianjin, tog jeg tilbage til hotellet for at få et velfortjent hvil, og planlægge resten af mit ophold. Om aftenen tog jeg med subway'en til People Square, hvor jeg købte mig lidt aftensmad og satte mig for at suge aftenstemningen ind. Shanghai er, efter min mening, fedest om aftenen. Der er noget fortryllende ved de mangefarvede lys, lydene og livet. Shanghai er, mere end noget andet sted jeg har oplevet, i live om aftenen! Efterfølgende vandrede jeg ned af Nanjing Road, den største shoppinggade, med en Sunday Icecream i hånden. Jeg tog et kig i et par magasiner, som ifølge Lonely skulle sælge typiske kinesiske hverdagsartikler (jeg kunne dog kun finde et magasin med tøj), og nød ellers bare aftenen udendørs.

Godt på vej på egen hånd

Tirsdag kom min stedsans så på sin store udfordring – og det gik helt fantastisk godt. Jeg er faktisk efterhånden ved at blive en haj til at finde rundt ;)


Jeg tog toget ud til et område i udkanten af Shanghai – Hongkou. Pga. af afstanden fra centrum var dette område ikke med på vores kort, og jeg måtte derfor navigere efter vejbeskrivelser og kortene på togstationen. Ikke desto mindre fandt jeg alle de steder, jeg havde besluttet mig for at se. Fra togstationen gik jeg hen til Duolun Street, som er en hyggelig utrafikeret gade, hvor der har boet en del vigtige (socialistiske) forfattere i 30'erne, såvidt jeg lige husker, samt nogle Kuomintanggeneraler. Jeg slentrede ned ad gaden, som bød på forskellige små attraktioner: En kristen kirke, som udmærker sig ved at være bygget i traditionel kinesisk stil; forretningen med de efter sigende mange tusind Mao-badges samt andre kommunistiske artikler; en hyggelig café indrettet i 30'er-stil. Her slog jeg mig ned med en tallerken Rice Deluxe og en kop te, for at se på en kinesisk 30'er-film. Der var ikke undertekster på, men derfor var det nu stadig meget skægt.


Efterfølgende gik jeg videre til LuXun-park, opkaldt efter forfatteren LuXun som er meget respekteret i Kina (for at have opmuntret folket til at kæmpe med japanerne?). Det var, som jeg havde læst mig frem til, en virkelig flot park med massevis af forskellige træer og planter, broer, stier, en kæmpe sø, å-løb, parkarealer m.m. Som man så ofte oplever det i kinesiske parker, var der masser af liv og aktivitet: folk fløj med drager, spillede diablo, mahjong, kortspil, spillede musik (inkl. et jazzorkester), eller trænede på det farverige fælles træningsareal. Jeg sluttede mit Shanghai-besøg af med at prøve dette. Skægt :) Inden da havde jeg i øvrigt været et besøg på LuXun's museum, som, selvom jeg ikke rigtig ved noget om ham, faktisk var interessant, og spændende indrettet. Min entre på dette museum var i øvrigt ”typisk” kinesisk (ja, det er selvfølgelig en generalisering men ikke desto mindre noget, jeg før har oplevet): Der var gratis entre på museet; men alligevel skulle man først gennem billetlugen og få en billet, og derefter igennem kontrollen for at blive tjekket for, om man havde fået den – gratis! - billet. Når man tæller med, at der også går arbejdskraft til at fremstille disse billetter, er det efterhånden ganske mange mennesker, som har lavet alt dette ligegyldige arbejde. I Danmark ville man nok bare have vandret igennem i første omgang. I Kina forstår man at få folk i arbejde ;) Der er selvfølgelig også folk nok!

onsdag den 29. april 2009

Billeder fra Shanghai

Ea, Ann-Charlotte, Kenneth, Bama og jeg var på en femdages-tur til Shanghai i påskeferien. Jeg har lagt billeder ud på Facebook. De kan ses her: http://www.facebook.com/album.php?aid=75353&id=783497995&l=afe3ba2832

:)

torsdag den 2. april 2009

Dejlige Beijing!

Nu har jeg haft min første turist-tur - og hold fast hvor var det skønt!

Sent lørdag aften tog Asger, Christina (som er på 3-ugers besøg) og jeg lyntoget til Beijing - 333 km/t var det oppe på! De andre danskere var allerede ankommet dagen i forvejen, men Asger og jeg skulle undervise om lørdagen (vi havde blandt andet en "open class", det vil sige at vi skulle undervise en klasse ude i skolens indgangshal, mens alle forældrene kiggede på - men det gik faktisk rigtig godt), og kunne derfor ikke tage afsted før lørdag.

White Party
Efter at have beundret Beijing by night fra taxaen, fandt vi de andre danskere på vores hostel i Beijing centrum - og sikke et syn der mødte os! Alle var klædt i hvidt og klar på fest, for aftenen stod nemlig på YEN WHITE - techno-fest hvor mere eller mindre alle har hvidt tøj på. Vi havde købt billetter temmelig land tid i forvejen, og YEN WHITE var faktisk den oprindelige grund til, at vi overhovedet tog til Beijing.

Himlens Tempel og indsnusning af natte-stemninger
Søndag tog alle de andre hjem igen (de skulle arbejde mandag), mens jeg blev for at udforske Beijing sammen med Ea og Christina. Ea arbejder ikke mandag, og jeg havde fået lov at flytte min undervisning i Babyclass fra mandag til fredag, så der var mulighed for den helt store turisttur. Det var rigtig fedt, dels at få set nogen store turistattraktioner men også det at komme uden for Tianjin. Selvom Tianjin er spændende, må man se i øjnene, at der er meget mere at se i Beijing. Her begyndte jeg virkelig at føle, at jeg er i Kina. Der er masser af flotte, gamle, farverige bygninger, cykeltaxier, gademad og de såkaldte hutonger - gamle, tætte bebyggelser. Vores hostel var faktisk placeret midt i en hutong, så vi fik rigtig Kina ind på livet!

Hutong-liv nær vores hostel

Efter at have fået en god vestlig frokost (den kinesiske mad smager skam godt, men derfor kan man da godt have lyst til spaghetti bolognese eller sandwich en gang imellem :)) på vores hostel, begav vi tre piger os ud på eventyr. Vi tilbragte hele eftermiddagen i det såkalte Himlens Tempel, som er et mange hektar-stort område med et flot tempel i konfuciansk bygestil, samt forskellige andre gamle bedesteder. Her trak kejseren sig tilbage engang imellem i de tidligere tider, når der skulle bedes, fastes m.m.

Himlens Tempel

Omridset af en bygning i Himlens Tempel-parken

Efter nogen timer var benene godt slidt, og det var tid for Christina at komme tilbage til Tianjin. Ea og jeg besluttede os for at tage over til et te-hus vi havde læst om, hvor der skulle være forskellige forestillinger - blandt andet Beijing Opera. Det var dog et voldsomt fint sted vi var kommet til - priserne for en kande te lå på mellem 300 og 5.000 kroner - så vi nøjedes med at nyde den flotte, flotte indretning (og en statue af George Bush); forestillingen har vi til gode til en anden gang. Det var egentlig meningen, at vi ville have fundet et andet sted at se en forestilling, men på vejen blev vi grebet af den kinesiske aften-stemning, og før vi vidste af det var vi i gang med at øve vores prutte-om-prisen-evner (det er virkelig en kunst at prutte hernede, og man kan ligeså godt vænne sig til, at kineserne sætter en voldsomt forurettet mine på, så snart prisen er ved at være bare nogenlunde nede på dét, den egentlig BØR være), spise små kandiserede æbler på spyd og opleve de mange små butikker og deres sjove udvalg. Og så fik vi alligevel vores te, da en ekspedient inviterede os ind i en teforretning til smagsprøver på både blomsterte og grøn te-småkager. Ja, der var nærsmest ikke det de ikke havde; selv en slankete, som i følge ekspedienten end ikke vil fede, selvom man putter sukker i...!

The Great Wall
Ifølge Mao er man ikke en rigtig mand, før man har besteget Den Kinesiske Mur. Nu har vi i hvert fald to mandfolk på holdet!

Egentlig havde vi tænkt os at tage en tur ud til en bjergpark uden for Beijing, men blev opfordret af en kinesisk lærer til at tage ud på muren, inden den bliver alt for oversvømmet af turister (og tro mig, der var allerede ganske mange på en kold mandag i marts!). Vores hostel i Beijing arrangerer ture ud til Badaling-muren, men Ea og jeg er jo nogen barske vikinger, så vi tog den hele vejen på offentlig transport - og det gik forrygende godt, så det er vi lidt stolte af ;)

Det er lidt svært at forklare, hvad der er så great ved The Great Wall - men den er virkelig noget særligt! Dels er det fantastisk at tænke på den 2.000 år lange historie, og dels var det en virkelig skøn udsigt - især fordi jeg efterhånden har tilbragt ganske mange uger inde i Tianjins storby. Der var bjerge så langt øjet rakte, og ellers bare tomhed. Og på trods af de mange turister nåede vi, efter at have vandret i noget der ligner fem timer (dog med pauser til at spise både sandwich, majskolber og tørret frugt i store mængder), faktisk at opleve en flot stilhed på en turistfri strækning.

Billeder fra Badaling Great Wall. Den var temmelig stejl nogen steder!


Både Ea og jeg er høje og ret lyse - så vi var næsten lige så store attraktioner på muren som selve muren var! Vi måtte efterhånden sige nej til de mange forespørgsler fra folk som ville fotograferes med os, men denne gamle kone nænnede Ea dog ikke at sige nej til.

Vi var tilbage i selve Beijing ved aftensmadtid, så vi snuppede lidt gademad i lommerne og begav os så mod togstationen. Her kom vi til at vente et par timer (de fleste toge til Tianjin går åbenbart fra Beijing South Station..), for derefter at havne i et langsom-tog fyldt med trætte arbejdere. Det var sjovt og "autentisk" med sådan en tog-tur fremfor det dyrere lyntog. Vi snakkede med en mand overfor, som fortalte, at han tager toget om morgenen kl. 8.00, og er hjemme igen kl. 23.30. Det er en lang arbejdsdag!

Og os - vi var hjemme akkurat to minutter i midnat. Mine fødder blev lige plejet med et fodbad, og så var det ellers lige på hovedet i seng med minderne om et par dejlige og oplevelsesrige dage!

tirsdag den 10. marts 2009

Performance, fritid og en basketskade

Her kommer lige et par billeder mere - nu er det jo efterhånden lidt tid siden sidst!

Jeg regner også med at få lagt nogen flere billeder ud på Facebook-albummet. Pt. har jeg skadet foden og er derfor nødt til at blive på værelset, indtil jeg igen er fit for trappebestigning og almindelig gang. Så jeg satser på at få tid til at lægge et par billeder ud på albummet engang i morgen ;)

Anyway - her er et udpluk af hvad mit liv har stået på i den forgangne tid:


Kenneth har haft fødselsdag, og blev fejret ganske flot her på skolen! Cathay Future har ligefrem en fødselsdagsafdeling, så der kom vi allesammen op. Her stod den på dans med en udklædt Mickey Mouse og forskellige lege, hvor vi blev mere eller mindre til grin foran de fremmødte kinesiske lærere - på scenen skulle vi efterabe et temmelig svært dansemove og gentage en bizar kinesisk sætning. . Men underholdende var det nu, og maden var lækker ;)

Jeg har i øvrigt aftalt med vores kontaktperson Becky, at vi vil prøve at holde en Danish Day på et tidspunkt. Så bliver det kinesernes tur til at sige "Rød grød med fløde"! ;)


En dejlig forårsdag var vi en gruppe som tog ud til storcentret Maigo. Og det er VIRKELIG stort! Der er ca. 7 etager og butikker så langt øjet rækker. Her står Susie og Bama og efteraber en Vero Moda-reklame. Desværre er priserne generelt ret høje, men det lykkedes mig at få en flot silke(agtig) bluse i en kinesisk butik til ca. 110 kr. , oprindeligt 200 kr. Det er dog ikke altid vi har held til at prutte priserne ned, så mange gange bliver vi taget ordentligt ved næsen. Ea og jeg købte fx. en pakke småkager i et meget fattigt kvarter i en lille bod. Senere så Ea de samme småkager i indkøbscenteret E-mart - til den halve pris.

Lørdag den 14. marts fejredes Kvindens Dag her på Cathay Future med et show for skolens forældre. Vi danskere stod for åbningsnummeret: Danseshow til Grease Lightning! Det var ikke helt synkront, men ganske underholdende med røg og lysshow og det hele! Desværre har jeg ikke haft held til at lægge videoen ud. Senere sang vi nationalsangen + Simon og Asger optrådte solo (og jeg var oppe og udtrække et bingovindernummer)
- og så skulle vi i øvrigt også lukke showet af med et Carpenters nummer, som der dog ikke var nogen af os som kunne teksten på ;)


Efterfølgende var der middag sammen med lærerne og cheferne på skolen.

På billedet ses nogen børn, som fremførte et skuespil på engelsk.

Her er et par billeder af Tianjin, som jeg tog på en gåtur med Ea. Billedet nedenfor er fra et marked i et fattigt slumkvarter. Det er noget man skal lede lidt efter her i det fine Hexi-kvarter hvor vi bor, men det var meget interessant at se.

Ja, og så er jeg jo blevet skadet (men er dog allerede i kraftig bedring). Det skete under en basketkamp DK-Kina i går, hvor jeg midt i kampens hede blev høvlet ned af en stor kineser. Jeg var efterfølgelde på hospitalet hvor jeg blandt andet fik taget røntgen. Det var egentlig meget sjovt at prøve at være på et (ret flot) kinesisk hospital - selvom det gjorde MEGA ondt i min fod.

En temmelig opsvulmet fod, som senere blev blå-gul-grøn (ja det lyder ret sært..)


Det var alt for nu :) Hav det godt!

torsdag den 26. februar 2009

Billedalbum

Jeg har et billedalbum med flere billeder liggende på facebook - det kan ses på adressen
http://www.facebook.com/album.php?aid=63667&id=783497995&l=5d212664c7


mandag den 23. februar 2009

Elite-elever og kinesiske gloser

Så blev det min anden fulde dag her i Kina, og vi er efterhånden faldet til. Jeg er i hvert fald ved at blive ganske ferm til at spise med pinde :)

Både i går og i dag har været tilvænningsdage med en del fritid og et par forskellige udflugter. Højdepunktet i går var en rundvisning på skolen, Cathay Future. Det lyder måske ikke som noget særligt, men det er faktisk et meget imponerende sted. Bygningen består af mange, mange afdelinger, hvor der undervises i forskellige ting. Alle klasseværelserne har store glasvinduer, hvor man kan stå og kigge ind til undervisningen, uden at børnene og læreren kan se ud. Så vi kunne rigtig se børnene folde sig ud. Det var helt utroligt, hvad de kunne: Små børn der danser rumba som var de frodige latinske dansere, 7-årige kong fung fu-udøvere på ræd og række (var de ikke smidige nok pressede læreren i øvrigt bare godt ned i benene i en skrædderstilling...AV), musikalske genier.. Ja man skulle nok have været der. I øvrigt skal lige nævnes, at næsten alle børnene har deres forældre med i weekendskole. De sidder så ved siden af og nyder barnets evner, eller mangel på samme. Becky, vores kontaktperson, fortalte mig også, at eleverne (eller deres forældre, altså) allerede som helt små vælger, hvad de gerne vil være - så fx. kan de tage fag, som vil gøre dem egnede til at blive studieværter. Det er en ambitiøs skole og nogen ambitiøse forældre vi er havnet blandt.

Vi har fået at vide, at vi også må deltage i noget af den kreative undervisning, altså som elever :) Jeg har svært ved at vælge, da der er så meget jeg gerne vil prøve, men jeg regner med at tage enten kong fu, kalligrafi eller et kinesisk instrument.

I dag har vi haft vores første kinesiskundervisning - med Miss Kitty, som i øvrigt er en rigtig god og pædagogisk lærer. Det er rart at begynde at kunne kommunikere lidt med kineserne. Jeg lavede min første handel i dag, da vi var ude i den såkaldte Kulturgade (en gammel kinesisk gade med forskellige boder) - fik både sagt, at sælgerens ting var flotte, og pruttet prisen ned. Et par af os piger har lavet en aftale om at lære mindst ét ord om dagen - så skal det nok blive til noget til sidst.

Jeg gør mit bedste for at komme i kontakt med kineserne hernede, og jeg synes faktisk, at det lykkes ret godt. De er i hvert fald generelt rigtig venlige, så når bare man finder nogen, som kan tale engelsk. Især har vores kontaktperson Becky og engelsklæreren Ella været gode at snakke med (når man lige finder den rette måde at formulere sine sætninger forstår de også ganske meget), så det er jeg rigtig glad. Men jeg håber nu, at vi også finder os nogen kinesiske venner uden for centeret, så vi kan se hvordan den "almindelige" Tianjin-boer lever. Desuden har vi rigtig meget fritid, så jeg tror ligeså godt, at man kan sørge for at holde sig beskæftiget.'

Zài jiàn herfra!